Resources
Blog

Årlige undersøgelser vs. pulsundersøgelser: Hvad giver det bedste resultat?

Emma Nilsrud
September 13, 2023
4
Minutes
Årlige undersøgelser vs. pulsundersøgelser: Hvad giver det bedste resultat?

Det har aldrig været vigtigere at lytte til sine medarbejdere. Det er svært at få sin stemme hørt og det er op til dig, som leder, at høre alles mening i virksomheden og drage fordel af den. Du har adgang til et overflødighedshorn af værdifuld viden fra dine medarbejdere, som oftest rigtig gerne vil dele deres tanker og ideer.  Disse tanker og ideer, kan du omdanne til data og bruge dem til at øge din virksomheds fremgang. 

Det er en win win. Du får værdifuld viden, som du kan tage i brug til at hjælpe virksomheden, og medarbejderne bliver hørt, hvilket øger deres trivsel og produktivitet. 

Spørgsmålet er derfor ikke om du bør indsamle meninger og data, men hvordan du gør det. Hvad er den mest effektive proces til at indsamle indsigt, der gør en forskel både for medarbejdernes trivsel, men også for virksomhedens fremtidige succes? 

Lad os starte med at sammenligne de to mest almindelige typer af medarbejderundersøgelser: De årlige undersøgelser og pulsundersøgelserne. 

Årlige undersøgelser

Årlige undersøgelser er de klassiske spørgeskemaer, der bliver sendt ud en til to gange om året, for at registrere medarbejdernes tanker om flere forskellige områder. Disse dækker alt fra onboarding, vækst og udvikling til ledelse og mental trivsel. Da disse undersøgelser sendes ud sjældent, har de en tendens til at være relativt detaljerede. 

Pulsundersøgelser

Pulsundersøgelser er mindre undersøgelser, oftest med 1-5 spørgsmål. De sendes ud mindst en gang om måneden og fokus er at få ”taget pulsen” på medarbejderne. Spørgsmålene handler som regel om centrale emner, som det er vigtigt for virksomheden at måle og følge med i, men kan også bestå af mere ”reaktive” spørgsmål, vedrørende aktuelle forhold.  

Problemet med årlige undersøgelser 

Fordelen ved de årlige medarbejderundersøgelser er, at du får god indsigt i hver enkelt medarbejders syn på virksomheden og vedkommendes rolle. Men problemet med årlige undersøgelser er, at du skal tolke disse informationer. Det er en svær opgave at forvandle data til indsigt og indsigt til handlinger, der rent faktisk gør en forskel. Meninger ændrer sig og det gør dine medarbejdere også. Når deres stemme kun bliver hørt én gang om året, er der risiko for at problemerne ikke længere er relevante, når løsningen præsenteres. Eller endnu værre – at problemet er vokset, fordi det ikke blev opdaget i tide. Så er der stor risiko for, at løsningen kommer alt for sent. 

Fordelene ved pulsundersøgelser

Med pulsundersøgelser får du et HR-værktøj, der giver dig detaljeret insigt i hvad dine medarbejdere synes og føler lige nu. Problemer omkring dine medarbejderes evner eller arbejdsmiljø (APV) kommer til overfladen og kan løses øjeblikkeligt. Løsningen kan derfor rettes direkte mod det aktuelle problem og man spilder ikke ressourcer på forkerte eller forældede løsninger. Derudover kan du måle, om løsningen opnår det ønskede resultat via opfølgninger.

Medstifter og IT-chef på Winningtemp, Mathias Hansson Fredlund, mener, at det er vigtigt at være proaktiv og reagere hurtigt på feedback gennem MUS-samtale

Vær proaktiv, identificer advarselstegnene hurtigt og se trends når de opstår. Dette er vigtigere end nogensinde før nu hvor mange arbejder hjemmefra og vi ikke tilbringer så meget tid sammen som tidligere. Kontinuerlig udvikling er nøglen til succes. 

Få feedback lynhurtigt på de handlinger, du foretager i din virksomhed. Lær hvad der virker. Og giv alle i virksomheden en stemme, der bliver hørt i det daglige arbejde. 

Ved at få data serveret i realtid, ved du altid, hvad der foregår i virksomheden og du reducerer afstanden mellem indsigt og handling. Som giver dig en god feedbackkultur.

Hvis pulsundersøgelser er bedre – hvorfor bruger mange så stadig årlige undersøgelser? 

På trods af at årlige undersøgelser ofte giver et dårligere resultat end pulsundersøgelser, vælger mange at fortsætte, som de altid har gjort. En stor årsag til at mange ikke skifter over til hyppige pulsundersøgelser er den teknologiske udvikling inden for HR-verdenen. 

Årlige undersøgelser kan besvares i et Word-dokument, hvilket er en af grundene til at de er blevet brugt så længe. Men pulsundersøgelser med digitale systemer, der automatisk indsamler realtidsdata og serverer resultaterne i et visuelt format? Det er ret nyt i branchen og derfor lidt skræmmende. 

HR-verdenen har accelereret sin teknologiske udvikling de seneste år. Mentalitet omkring iterativt arbejde med tests og løbende udvikling, der har fungeret glimrende i tech-verdenen, implementeres nu i flere brancher, som f.eks. HR. 

Michael Öhman, produktchef på Winningtemp, mener, at pulsundersøgelser er bedre til at give lederne den støtte de har brug for, til at opbygge en virksomhedskultur baseret på trivsel og produktivitet:   

Med pulsundersøgelser får ledere kontinuerlig, opdateret indsigt i virksomhedens trivsel. De forstår bedre hvad medarbejderne kæmper med, hvad der skal gøres for at forbedre situationen og de vil nemmere opdage sandsynligheden for, at medarbejdere melder sig syge eller siger op.  

 

På den måde kan lederne reagere på tidlige advarselstegn for at løse problemer inden de eskalerer, i stedet for at vente til at problemet har vokset sig stort og kræver større ressourcer for at blive løst. 

Emma Nilsrud er ansvarlig for det norske markedet hvor vi til tross for store distanser fra nord til sør, har et enormt ønske å likevel være der for hverandre - nesten som to gode naboer. Som en ekte nordmann(dame) har hun et oppriktig ønske om å hjelpe bedrifter å fokusere på sine styrker og å overkomme vanskeligheter. Nettopp derfor jobber hun i Winningtemp.

About the author
Emma Nilsrud

Fokus på mennesker

Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvad Winningtemp kan tilbyde din organisation, så kontakt vores salgsteam.