eNPS måler, om medarbejderne vil anbefale deres virksomhed til venner og bekendte. Hver måned modtager medarbejderne en undersøgelse med ét centralt spørgsmål: "Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale at arbejde hos [virksomheden] til en ven eller bekendt?" På en skala fra 0 til 10 vurderer de deres villighed til at anbefale virksomheden.
Baseret på deres svar vil dine medarbejdere blive klassificeret i en af tre kategorier:
eNPS-scoren beregnes derefter ved at trække procentdelen af Ambassadører fra procentdelen af Kritikere. Denne score kan variere fra -100 til +100. En score på 0 betragtes normalt som positiv. En score på 20 betragtes som god, mens en score på 50 anses for meget god.
Det er en direkte indikator på dine medarbejderes tilfredshed og engagement. En høj eNPS-score indikerer et sundt og positivt arbejdsmiljø, mens en lav score indikerer potentielle problemer, der skal løses.
Som leder kan du bruge eNPS til at måle dit teams tilfredshed og identificere forbedringsområder. Men eNPS er kun begyndelsen. Hos Winningtemp går vi ud over eNPS-scoren. Baseret på videnskabelig forskning fra Göteborgs Universitet undersøger vi 9 søjler, der bidrager til medarbejdertilfredshed. Dette giver dig ikke kun indsigt i holdets stemning, men også konkrete værktøjer til at forbedre den.
Vil du lære mere om, hvordan du forbedrer din eNPS-score, øger medarbejdertilfredsheden og reducerer langtidsfravær? Kontakt os for mere information.
At være anonym i medarbejderundersøgelser ses i dag som en selvfølge, men alligevel hører vi ofte fra ledere, at det øger afstanden mellem ledelse og medarbejdere. Men handler det egentlig om, at deltagerne er anonyme, eller handler det om, at der mangler psykologisk tryghed på arbejdspladsen?
Har du nogensinde følt, at du har behov for at fortælle en hvid løgn eller justere, hvordan du udtrykker dig, for ikke at gøre nogen ubekvemme? Dine medarbejdere har også følt dette. Det sker ofte i forbindelse med, at nogen i en magtposition beder om ens ærlige mening om noget.
Vælger man svaret, der kommer fra hjertet, eller det man tror chefen gerne vil høre?Konsekvensen af den ubekvemme situation bliver enten, at du ikke får så høj svarfrekvens på undersøgelser, eller at svarene, du får, ikke repræsenterer sandheden.
For at medarbejdere skal føle sig trygge og turde give deres ærlige meninger, vælger flertallet af arbejdspladser at lade deltagerne være anonyme. Det fjerner de fleste hindringer, og pludselig kan svarfrekvensen øges, og svarene få højere kvalitet.
Men vi stiller os stadig spørgsmålet om, hvorfor anonymitet er blevet normen i medarbejderundersøgelser.
Der kan være mange grunde til, at en medarbejder ønsker at være anonym i undersøgelser. Lad os se på nogle af de mest almindelige.
Noget vi ofte hører blandt ledere, er, at "anonyme kommentarer øger afstanden mellem ledelse og medarbejdere". Oftest fordi det ikke er muligt at vide, hvem der mener hvad, og derfor sker en stor del af tilbagemeldingerne i et vakuum i stedet for ansigt til ansigt.
Men er det de anonyme kommentarer, der øger afstanden, eller er det graden af psykologisk tryghed? Faktum er, at mange stadig ønsker at være anonyme i deres svar. I en ideel verden ville ingen selvfølgelig have behov for at være anonyme, men på vejen mod højere psykologisk tryghed er det nødvendigt for at få ærlige tilbagemeldinger og dermed kunne udvikle arbejdspladsen.
Psykologisk tryghed handler om at skabe en kultur omkring empati, tydelig kommunikation, samarbejde og respekt. Og for hver brik, der lægges, vil flere turde at give tilbagemeldinger uden den anonyme beskyttelse.
Hvordan du lette for ærlige tilbagemeldinger fra dine medarbejdereI. IWinningtemp er dine medarbejdere altid anonyme og får smarte opfølgningsspørgsmål takket være den avancerede AI.
På denne måde kan du indsamle ærlige tilbagemeldinger igennem et HR-værktøj, og dine medarbejdere kan føle sig trygge ved, at deres stemmer bliver hørt.
Det er vigtigt at give medarbejderne en stemme, da det skaber engagement og øger præstationen hos dine ansatte. Så hvordan giver du alle ansatte mulighed for at sige til? En måde er at bruge en trivselsundersøgelse. Med de rette værktøjer kan du nemt følge op og handle på dine ansattes tilbagemeldinger.
Der er mange måder, hvorpå virksomheder kan lære deres medarbejdere at kende. Medarbejdersamtaler, at følge hinanden på sociale medier, og måske mest almindeligt årlige undersøgelser. Problemet med årlige undersøgelser er, at du kun får adgang til meninger en gang om året, og det kan tage så lang tid at forstå resultaterne, at de bliver forældede, når resultaterne offentliggøres.
Mange virksomheder har derfor valgt at stoppe den årlige medarbejderundersøgelse og i stedet skifte til løbende pulsundersøgelser. På den måde kan de modtage aktuelle meninger, stille uddybende opfølgningspørgsmål og løbende svare på udfordringer på arbejdspladsen.
Men for at lykkes med at måle og automatisere, skal du vælge det rette værktøj.
Med en trivselsundersøgelse kan du få spørgsmål, svar og indsigt samlet ét sted. Afhængigt af hvilket værktøj du vælger, kan du også få hjælp til at automatisere udsendelser og samle svarene i letforståelige grafer, som du nemt kan måle og trække nyttig indsigt fra som hjælper dig med at skabe en god feedbackkultur.
En bonus ved en medarbejderundersøgelse er, at du kan åbne en intern "alarms" -kanal. Her kan du forhindre uventede problemer og i stedet tilbyde en platform, der hjælper medarbejdere med at kommunikere med mere integritet og effektivitet. Resultaterne fra jeres APV-måling giver en stor indsigt i jeres medarbejderes trivsel.
At forsøge at styre alt dette manuelt fører til unødig tid og administration, som HR i stedet kunne have brugt på at øge engagementet og trivslen i organisationen.
McDonald's brugte tidligere undersøgelser til at måle medarbejdernes trivsel og engagement, men i værste fald tog det to år, før indsigt nåede ledelsen, og hele processen føltes langsom og ineffektiv.
"Efter at have indført Winningtemp i virksomheden har vi fået en meget bedre forståelse af, hvad der skaber større medarbejderengagement og bedre trivsel blandt vores ansatte. Selvom det stadig er nyt for os, har indkomne data allerede gjort os mere proaktive, både når det gælder at lære af det, der fungerer godt, og identificere områder, hvor der skal foretages ændringer til det bedre", siger HR Business Partner Andreas Fredslund, der driver McDonald's-restauranter i Danmark.
Hvis du vil lære mere om, hvordan Winningtemp kan hjælpe dig med at forbedre dit medarbejderengagement, hvorfor så ikke tage et kig på vores værktøj i aktion?
Ved du, hvorfor det er så vigtigt at anvende hr-værktøj? Lad os udforske det sammen. Dette værktøj giver dig faktisk værdifuld indsigt i, hvordan dine ansatte oplever deres arbejde.
Lad os dykke lidt dybere. Vi er her for at hjælpe dig med at måle de aspekter, der virkelig betyder noget. Hvordan opnår vi dette? Ved at bruge data til at mindske stress, begrænse sygefravær og minimere personaleomsætning, samtidig med at vi opbygger engagement og tilfredshed. Alt dette er baseret på solid videnskab og drevet af topmoderne teknologi.
Vi har samarbejdet med Leif Denti, en ekspert inden for innovation, ledelse og forskning ved Göteborgs Universitet. Sammen har vi dykket ned i dataene for at forstå præcis, hvad der påvirker dine ansattes adfærd.
Så hvordan implementerer du disse redskaber i din organisation? Svaret er enkelt: Spørg de ansatte! Brug spørgeskemaer, helst i kombination med behagelige MUS-samtaler. Dette gælder både store og små virksomheder. Husk dog at bruge validerede måleskalaer, der er baseret på forskning, for at sikre pålidelige resultater.
Når alle data er samlet ind gennem hr-værktøjet eller arbejdsmiljøundersøgelsen, hvad gør du så? En god rapport fra et pulsmålingsværktøj vil kaste lys over både styrker og svagheder i din organisation, enten det er på virksomhedsniveau eller for hver enkelt afdeling. Resultaterne påvirker beslutninger på forskellige niveauer i organisationen, fra topledelsen til mellemledere og ansatte.
Mellemledere, der praktiserer agil ledelse, har ofte ansvaret for at udvikle deres egen afdeling, mens topledelsen har ansvaret for holistiske tiltag, der kan påvirke hele organisationen positivt.
Har du lyst til at lære mere om, hvordan vores hr-værktøj til medarbejderundersøgelser kan hjælpe din organisation med at skabe et endnu bedre arbejdsmiljø, hvor du kan reducere medarbejderomsætningen? Vi vil gerne høre fra dig! Tag kontakt med os for en uformel snak, og vi deler mere information og svarer på eventuelle spørgsmål, du måtte have. Vi ser frem til at hjælpe dig med at tage medarbejderengagementet til nye højder. Kontakt os i dag, og lad os sammen skabe en endnu bedre feedbackkultur for dine medarbejdere.
Selvom vi skriver 2024, og der er gjort en vis grad af fremskridt med at skabe lige arbejdsforhold for mænd og kvinder, viser vores seneste data, at kvinder scorer lavere på alle vigtige trivselsfaktorer på arbejdspladsen, såsom jobtilfredshed, engagement og mening i arbejdet.
I 2023 var tendensen tydelig: Kvinder rapporterede lavere niveauer af trivsel på alle områder på arbejdet. Selvfølgelig er det svært at give en entydig forklaring på dette, men i denne artikel vil vi gøre vores bedste for at finde forklaringer. Men først lad os se nærmere på, hvordan vi er kommet frem til disse resultater.
På Winningtemp-platformen kan vi analysere data fra 50 millioner svar indsamlet fra ansatte over hele verden og dermed drage interessante indsigter i arbejdspladsens trivsel. Vi har 9 hovedkategorier + 11 supplerende kategorier, hvor ansatte vurderer både arbejdspladsen og sig selv og dermed giver et levende billede af organisationens og de ansattes trivsel.
De grundlæggende 9 kategorier er:
Ansatte bruger cirka 20 sekunder hver uge anonymt på at besvare korte, automatiserede spørgsmål, der sendes ud regelmæssigt. Spørgsmålene er baseret på i alt 60 forskningsbaserede spørgsmål. Ansatte kan også stilles opfølgningsspørgsmål for at identificere og undersøge afvigelser.
Når vi ser på dataene fra 2023, rapporterede kvinder lavere resultater på alle områder. Det store spørgsmål her er "Hvorfor?" Alle individer er unikke, og deres arbejdssituation er forskellig, så det er ikke muligt at give en enkel forklaring. Derfor har vi set på mulige forklaringer, tendenser og teorier, der kan give et klarere billede af resultaterne.
Det første spørgsmål, vi skal stille os selv, er: Føler kvinder sig dårligere, eller føler de omtrent det samme som mænd, men vælger at give lavere vurderinger af, hvordan de føler sig? For at undersøge dette nærmere vil vi først se på, hvad forskningen siger om mænds og kvinders perspektiver på deres egne evner og deres ydre situation.
Både kvinder og mænd synes at have relativt dårlig selvbevidsthed, men i forskellige retninger. Mens mænd har en tendens til at overvurdere deres evner, har kvinder en tendens til at undervurdere dem. Forskning har vist dette gennem sammenligning af egne vurderinger og eksterne vurderinger og har vist tydelige mønstre. Dette kan forklare, hvorfor kvinder scorer lavere i områder, der dømmer dem.
Kan det være, at en del af årsagen ligger i biologiske forskelle mellem kvinder og mænd? I den klassiske personlighedstest "The Big 5" blev fem forskellige personlighedsaspekter målt, og resultaterne blev sammenlignet mellem mænd og kvinder. Kvinder viste høje point på omsorgsfulde og ekstroverte egenskaber og åbenhed over for nye oplevelser. Samtidig scorede kvinder også højere end mænd på neuroticisme, hvilket indebærer at opleve mere angst og negative tanker. Dette kan være en grund til, at mænd og kvinder ser på arbejdspladsen fra forskellige perspektiver.
Her ser vi nærmere på den anden tese - føler kvinder sig simpelthen mindre glade på arbejdet? Hvis det er tilfældet, hvad kan så være årsagen til dette?
Det er ikke noget nyt, at der er forskelle i arbejdsforholdene mellem mande- og kvindedominerede brancher. Men sammenhængen mellem arbejdsmiljøet og trivslen er værd at se nærmere på.
Svensk forskning viser, at kvinder i kvindedominerede brancher oplever:
Derfor kan det være, at kvinder ikke opfatter deres arbejdsplads som værre end mænd - deres arbejdspladser ER i mange tilfælde dårligere for trivslen end mænds arbejdspladser.
Flere studier antyder, at kvinder bliver stadig mere ambitiøse i deres karriere, samtidig med at de fortsætter med at påtage sig meget ansvar derhjemme. Pandemien ser ud til at have bremset ligestillingsindsatsen og øget forskellene mellem mænd og kvinder, når det kommer til hvem der skal tage ansvar for hjemmet. Den spredte ansvarsfordeling kan være en årsag til den negative følelse over for arbejdet.
En amerikansk undersøgelse fra 2023 viste, at jobtilfredsheden er højere end den har været i 36 år i USA, men der er flere procentpoint forskel mellem kvinder og mænd - med kvinderne i den dårligste position. Ifølge Deloitte kan dette skyldes en vigtig del af arbejdslivet - fleksibilitet.
Manglende fleksibilitet i deres arbejdstider er en af hovedårsagerne til, at kvinder forlader deres arbejdsgivere. Alligevel tror 97% af respondenterne, at det at bede om bedre forhold omkring fleksibilitet på deres arbejdsplads vil skade deres karriere.
En ny undersøgelse viser, at 3 ud af 5 kvinder har oplevet mobning, seksuel chikane eller verbale angreb på arbejdspladsen. De fleste, der har oplevet dette, rapporterer det ikke, fordi de frygter, at ingen vil tro dem, eller fordi de tror, det vil skade deres karriere. Derfor oplever de lav psykologisk tryghed på et niveau, der ikke påvirker mænd i samme grad.
Det starter med at spørge. Med så komplekse og varierede årsager, som dem vi har diskuteret, findes der ingen nemme løsninger. Men én ting er sikker: Vi skal kommunikere mere. Den bedste måde at finde ud af, hvordan dine ansatte har det (og lære hvorfor de føler sig sådan), er simpelthen at spørge.
Med korte, hyppige spørgeskemaundersøgelser, hvor man kan være anonym, bliver det nemt og sikkert for medarbejderne at svare.
Winningtemp gør det nemt for din virksomhed at indsamle ærlig feedback og få klare data og indsigt i, hvordan medarbejderne føler og tænker om arbejdspladsen. Derfra vil du få forskningsbaserede forslag til, hvordan du kan håndtere situationerne og vende negative tendenser til positive.
Tag det første skridt for at lære dine medarbejdere at kende.
Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). Det er arbejdsgiverens ansvar, at den bliver lavet, og de ansatte skal inddrages i processen.
APV-processen handler om at kortlægge virksomhedens arbejdsmiljø, udpege de områder, hvor der er behov for en indsats, og lægge en plan for, hvordan I vil forbedre arbejdsmiljøet på disse områder.
Med en trivselsundersøgelse kan du få et præcist indblik i dine medarbejderes velbefindende. Stress,højt sygefravær eller turnover kan være et tegn på, at dine medarbejdere ikke trives. I en medarbejderundersøgelse kan dine medarbejdere få sat ord på eventuelle udfordringer i arbejdsmiljøet.
Som leder bliver man ofte først klar over, at der er problemer, når problemerne har vokset sig til en vis størrelse, og det kræver ofte ekstern hjælp at navigere i alle de informationer, man får.
Hvis du vil fastholde dine medarbejdere, er det vigtigt, at I løbende er i dialog om konkrete arbejdsopgaver, generel trivsel og muligheder for udvikling.
Som en del af vores mission om at revolutionere medarbejderengagement har vi samarbejdet med ph.d. Leif Denti (Innovation Leadership and Management) ved Göteborg Universitet. Vores forskningsprojekt har givet os større indsigt i, hvilke data der virkelig betyder noget, når det gælder om at forudsige medarbejdernes adfærd.
Forskningen trak på undersøgelser, der baserer sig på databaserne fra Web of Science, Business Source Premier og PsycInfo, hvilket betød, at vi var i stand til at finde konkret evidens for nytteværdien af at måle bestemte faktorer.
I sidste ende betyder det, at fordi vi ved, at vi stiller de rigtige spørgsmål, kan du være sikker på, at du får de svar, du har brug for, og anbefalinger, du kan have tillid til.
Resultaterne fra jeres APV-måling giver en stor indsigt i jeres medarbejderes trivsel. Den indsigt er oplagt at anvende til at sikre bedre trivsel og øget engagement blandt jeres medarbejdere.
Forestil dig en mellemstor produktionsvirksomhed, der oplever øget fravær og faldende medarbejdertilfredshed. Ledelsen bemærker en stigning i klager angående arbejdsbyrde, kommunikationsproblemer og en generel følelse af frakobling blandt medarbejderne. Med erkendelse af vigtigheden af at adressere disse problemer proaktivt, beslutter virksomheden sig for at gennemføre en omfattende APV.
Under APV-processen involveres medarbejderne aktivt, hvor de deler deres bekymringer og forslag til forbedringer. Gennem pulsundersøgelser og diskussioner faciliteret af Winningtemps platform får virksomheden værdifulde indsigter i de underliggende årsager til utilfredshed og stress blandt medarbejderne.
Efter at have analyseret APV-resultaterne identificerer ledelsen flere centrale områder til intervention, herunder fordeling af arbejdsopgaver, kommunikationskanaler og muligheder for kompetenceudvikling. De udarbejder en strategisk handlingsplan, allokerer ressourcer og sætter målbare mål for at adressere disse problemer effektivt.
I løbet af de følgende måneder implementerer virksomheden forskellige initiativer for at forbedre arbejdsmiljøet. Dette inkluderer omstrukturering af arbejdsgange, MUS-samtaler, implementering af regelmæssige teammøder for at forbedre kommunikationen og tilbyde træningsprogrammer til støtte for medarbejdernes udvikling. Derudover udnytter virksomheden Winningtemps realtidsmonitoreringsfunktioner til at følge fremskridt og justere strategier efter behov.
Som et resultat af disse bestræbelser oplever virksomheden en betydelig reduktion i fravær og personaleomsætningsprocenter. Medarbejdertilfredsheds- og engagementniveauer forbedres mærkbart, hvilket fører til øget produktivitet og generel forretningsmæssig præstation. Ved at prioritere trivsel og tilfredshed blandt sin arbejdsstyrke etablerer virksomheden en positiv organisationskultur, der fremmer langsigtede succeser.
Et godt psykisk arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv. Hvis det psykiske arbejdsmiljø fungerer dårligt, påvirker det både ledelsens og medarbejdernes fokus og trivsel.
Skrot de traditionelle årlige medarbejderundersøgelser, og få i stedet et HR-væktøj og indsigt i, hvordan dine medarbejdere har det, i realtid. Se vigtige trends inden for medarbejderudskiftning, arbejdsglæde, ledelse, personlig udvikling og meget mere. Winningtemp giver lederne tilpassede forslag til, hvordan de hver især kan forbedre medarbejderoplevelsen. Og resultatet? En velfungerende feedbackkultur. Udfyld formularen og vælg en dag og tid, der passer dig bedst i næste trin!
Vi vil alle gerne blive bedre til det vi laver, ikke? De fleste af os vil gerne forbedre os, arbejde smartere og være den bedst mulige version af os selv. Men det er umuligt at opnå dette hvis vi ikke er interesseret i at lære nye ting eller i at skabe en god feedbackkultur.
Lad os vise et eksempel.
Hvis du ønsker at blive bedre til en sportsgren du dyrker, er du nødt til at lytte til din træner og tage deres tilbagemeldinger til dig. Hvis du driver en restaurant, lytter du til hvad dine gæster kunne lide eller ikke lide, ved den mad du serverer, så du kan finjustere resultatet næste gang de kommer. Denne logik gælder også for teams på arbejdspladsen.
Feedbackkulturen er det kompas, der guider væksten, og er hjørnestenen når det kommer til forbedring. Feedback er blot en begyndelse – den virkelige magi ligger i hvordan vi følger op på disse feedbacks.
For at udvikle bedre teams, er det at det afgørende at mestre kunsten i at give konstruktiv opfølgning.
Denne rejse handler ikke bare om at anerkende feedbackkultur; målet er at transformere indsigt til konkrete skridt, der inspirerer positive ændringer.
Det er nemt at betragte feedbackkultur som noget, der er 'hyggelig at have.' Virkeligheden er meget anderledes. At undgå at følge op på tilbagemeldinger i en virksomhed eller et team, kan have katastrofale konsekvenser.
Hvis en leder ikke reagerer på feedback, reduceres de ansattes tillid til ledelsen. Ifølge vores studie, Reducer medarbejderomsætningen, er mangel på tillid den største årsag til at ansatte overvejer at forlade deres job. Jo lavere tillid, der er i din virksomhed, desto højere er turnoveren. Statistikken fra vores rapport viser, at 75% af de ansatte er mere tilbøjelige til at forlade en leder, der ikke er åben og ærlig, og 87% er mere tilbøjelige til at forlade en leder, som ikke holder sine løfter.
På den anden side er ansatte, der har tillid til deres virksomhed, mere tilbøjelige til at være loyale og engagerede, hvilket medfører et lavere turnover. Pålidelige virksomheder har også større sandsynlighed for at tiltrække og beholde de bedste talenter, da ansatte leder efter jobs i miljøer hvor de føler sig værdsat, respekteret og støttet.
Ærligt feedback er den bedste type af feedback. Men det kræver mod at være ærlig og at give ærligt feedback (samtidig med at det kræver et miljø, hvor medarbejderne føler sig trygge nok til at give ærligt feedback). Hvis feedbacken ikke følges op, vil ærligheden fra ansatte aftage, fordi de ikke føler at ledelsen tager deres feedback seriøst.
Hvis lederne ikke lytter, bliver medarbejderne nervøse for at udtrykke deres meninger og dette medfører desværre gætværk. En giftig virksomhedskultur påvirker ikke bare enkeltpersoner; den svækker hele virksomhedens fundamentet, og hindrer evnen til at blomstre, innovere og opretholde succes på lang sigt. Hvis feedbacken ikke bliver fulgt op, fører det til dårlige resultater for hele virksomheden, lavere engagement, og højere sygefravær og turnover.
Frygt ikke, fordi det hele er slet ikke så slemt. Faktisk er opfølgning af en god feedbackkultur lettere end nogensinde før. Her er de bedste måder at gøre det på...
De bedste teams fejler sammen og får succes sammen. Det skal ikke være én person, der sætter dagsordenen eller dikterer den retning, teamet tager. Hele teamet skal være involveret i beslutningerne og samarbejdet – dette er en inkluderet implementering af feedbackkulturen.
En optimal feedbackkultur hjælper individer med at forstå hvordan deres adfærd påvirker verdenen omkring dem og kvaliteten af deres præstationer. Takket være både negativ og positiv feedback kan de tilpasse sig og udvikle sig i en positiv retning.
Du bør jævnlig anerkende og sætte pris på bidragene fra dine teammedlemmer. Anerkend deres indsats og den værdi, de bringer til teamet. Fejr individuelle præstationer og milepæle og del historier om hvordan teamets arbejde har gjort en positiv forskel.
Desuden bør du vise taknemmelighed og anerkendelse af teamets hårde arbejde. Anerkend enkeltpersoner og skab en kultur, hvor medarbejderne føler sig godt tilpas ved at dele information med hinanden. Forskning viser at ansatte som jævnligt bliver anerkendt af deres ledelse gennom medarbejdersamtaler, er betydelig mere tilbøjelige til at stole på dem.
Teams bliver mere effektive og lederne bliver dygtigere til at lede, når der er åben og ærlig kommunikation mellem alle i teamet. Samarbejdet forbedres og gætteri er unødvendigt.
For eksempel er ansatte mere tilbøjelige til at respektere en leder, der kan tale åbent til dem om vanskelige situationer gennom MUS-samtale, svare på spørgsmål og give dem fakta. Dette opmuntrer de ansatte til selv at være ærlige og åbne op om vanskeligheder, enten med deres leder eller med kollegerne.
God kommunikation er grundlaget for et vellykket team. Når ansatte føler sig trygge nok til at sige hvad de mener, er det mere sandsynligt at de deler værdifuld indsigt og skaber en bedre feedbackkultur med medarbejderundersøgelser. Dette fører til en bedre beslutningstagningsproces, problemløsning og innovation indenfor virksomheden.
Du bør stræbe efter at skabe en arbejdspladsatmosfære, hvor de ansatte føler sig trygge ved at være sig selv, dele deres meninger og tage risici uden at frygte negative konsekvenser. I et sådant miljø – hvor der er et højt niveau af psykologisk tryghed – stoler teamet mere på hinanden og samarbejder mere effektivt, noget der i sidste ende fører til højere produktivitet og jobtilfredshed.
Tillid er grundlaget for medarbejderengagement. Når medarbejderne har tillid til deres ledelse, kollegaer og virksomheden som helhed, er de mere tilbøjelige til at føle sig engageret og motiveret til deres arbejde. Kort sagt, tillid fremmer et positivt arbejdsmiljø, hvor de ansatte føler sig støttet, respekteret og værdsat – noget, der fører til øget innovation, engagement og produktivitet.
En feedbackkultur bliver aldrig "færdig". At lytte og handle, er noget som bør ske hver eneste dag. Men det kan være lidt uoverskuelig at håndtere. Heldigvis har vi løsningen ved hjælp af vores nye funktion: Guided Temperature Meetings, der gør det nemt at diskutere temperaturevalueringer, forpligte til løsninger og følge op på fremskridtene - et lederværktøj, der ikke kræver forberedelse og med 100% engagement!
Systemet foreslår en agenda, og når mødet starter, guider den deltagerne igennem mødet baseret på en appreciative inquiry-tilgang, og skaber meningsfyldte diskussioner. Målet er at sætte mål, som hele teamet ønsker at samarbejde om at opnå.
Det bedste ved af det hele? Disse møder fokuserer på teamets styrker, får de ansatte til at føle sig engagerede og lyttet til, mens lederne får mulighed for at være mere proaktive og hands-on (i stedet for at forsøge at gætte sig frem til hvad teamet ønsker). Men tag ikke bare vores ord for det - se Temperature Meetings i aktion selv.
Man hører om målsætninger, nytårsforsæt, positiv tankegang og gode vaner overalt, det hele med målet om at opnå succes, blomstre og lykkes i 2024.
Det er meget at tage ind.
Så lad os ”cut to the case” og vise dig de nemmeste, mest grundlæggende måder, hvorpå du kan gøre mere for dit team i det kommende år.
Men hvorfor er det vigtigt?
Når det gælder medarbejderengagement og medarbejderoplevelse, er der sket store ændringer siden pandemien.
Men udmattelse, manglende engagement og høj turnover er fortsat reelle problemer som vi ved at du står overfor.
Bare se på tallene; ifølge et studie refereret af Forbes oplever 57% af arbejdstagerne "mindst" moderat udmattelse, ofte forværret af stress på arbejdspladsen. Mindre end halvdelen tror på at deres arbejdsgiver bryder sig om deres mentale sundhed, og 60% siger det er nogenlunde sandsynligt at de vil se sig om efter et nyt job i 2024. Men frygt ikke, det hele er ikke bare ren elendighed.
Ved at arbejde lidt smartere, lave nogle små ændringer og fuldt ud forpligte dig, kan du skabe bedre trivsel for dit team. Dermed lægger du ikke blot et grundlag for mere motivation, men du bygger også den perfekte platform for langsigtet forretningsmæssig succes. Så, med det i baghovedet, hvordan skaber du et fantastisk og højtydende team?
Sådan starter du:
En af hjørnestenen i et højtydende team, er at sikre at hvert eneste medlem betragter deres arbejde som meningsfuldt. Føler teammedlemmerne at deres arbejde er meningsfuldt? At koble individuelle opgaver til virksomhedens overordnede mål er mere end blot en motivationstaktik – det er et strategisk træk, der bringer mange fordele.
Præcis som en idrætsudøver søger vejledning fra en træner for at forbedre sin præstation, eller en restaurantejer værdsætter sine kunders tilbagemeldinger, blomstrer et team når det får konstruktive inputs. En god feedbackkultur fungerer som et kompas, der styrer vækst og er hjørnestenen til forbedring. Imidlertid ligger den virkelige magi ikke bare i at give feedback, men i at følge op på det. At forsømme dette afgørende trin kan får alvorlige konsekvenser, og føre til en nedgang i tillid, mindre ærlighed og kan fremme en giftig virksomhedskultur. Virksomheder, der omfavner en kultur med kontinuerlig feedback, opfølgning og forbedring oplever derimod øget engagement, lavere turnover og et positivt, innovativt arbejdsmiljø. Tjek de mest effektive måder at følge op på teamets feedback ud her.
Tillid er den lim, der binder et højtydende team sammen. Uanset om I er en lille startup-virksomhed, en multinational virksomhed, en offentlig virksomhed eller den perfekte virksomhed, er evnen til at opbygge og genvinde virksomhedstillid afgørende for en langsigtet succes. Du skal sørge for at medarbejderne føler at andre mennesker er retfærdige og holder det, de lover. Forskning viser tydeligt, at en høj grad af tillid fører til positive forretningsresultater. Derfor er der stor sandsynlighed for, at de ansatte arbejder hårdere når de har mere tillid til virksomheden og dens ledelse, når de føler, at de er en vigtig del af virksomheden, og forstår og værdsætter virksomhedens værdier.
Dit team ønsker en leder, de kan forholde sig til, en leder som forstår dem og tager sig af dem. Den bedste måde at gøre dette på, er ved at være oprigtig. Vær dit autentiske selv på arbejdspladsen. Vær en person de ansatte kan stole på, respektere og værdsætte. Hvis du gør dette, gør det kulturen og kommunikationen så meget nemmere. Det bygger forbindelser og integritet. Mennesker reagerer på andre mennesker, og en empatisk leder eller teamleder vil vinde sit teams hjerter og sind meget nemmere end en, der er ligeglad. Og vær interesseret i dit team! Ved at være åben og nysgerrig kan du lære dit team at kende, og finde ud af hvad de kan lide og hvad de ikke kan lide, hvad der inspirerer dem, hvad deres vision er, hvad der betyder noget for dem og meget mere. Ved at bryde dig om hver enkelt person og vise aktiv interesse for deres liv, lægger du et grundlag for et stærkt, vellykket forhold.
At finde plads til en smule humor på arbejdspladsen er en afhørende ingrediens til at skabe et højtydende team. Når de ansatte kan lide deres job og finder det engagerende, bidrager det væsentligt til jobtilfredshed og en bedre teammoral. Et hyggeligt og sjovt arbejdsmiljø fremmer en positiv atmosfære, hvor teammedlemmerne er motiverede, samarbejdsvillige og mere villige til at gå den ekstra mil. Det reducerer ikke blot stress og sygefravær, men forbedrer også kreativiteten og innovationen når medarbejderne føler sig opfordret til at tænke uden for boksen. Endvidere skaber en arbejdsplads, der værdsætter glæde og sammenhold, stærke mellemmenneskelige forhold mellem teammedlemmerne, og en følelse af samhørighed og loyalitet.
Når individer føler en ægte glæde i deres opgaver, investerer de mere i teamets samlede succes, noget som i sidste ende øger produktiviteten, effektiviteten og den generelle teamydelse. I dagens konkurrencelandskab, hvor samarbejdsevne og tilpasningsevne er afgørende, er det at gøre arbejdet hyggeligt ikke bare en bonus, men en strategisk nødvendighed for at opnå og opretholde en høj ydelsesgrad.
Disse punkter er bare begyndelsen. Vi opfordrer dig til at bygge videre på dem i det kommende år. Bring positiv energi ind på arbejdspladsen hver dag, for at hjælpe dine ansatte og din virksomhed til at blomstre. Og det lønner sig at finde et lederværktøj der hjælper. Værktøjer som Winningtemp er din pålidelige medpilot; de vil styre dig i den rigtige retning, give dig informationer du har brug for til at tage bedre beslutninger og hjælpe dig med at hæve dine medarbejderes engagement det næste niveau. Se det i aktion og gør 2024 til det år, hvor dine medarbejdes engagementet bliver en topprioritet. Bestil en demo her.
Før-højtidsfrister. Lidt for mange sene nætter. Stress med julegaver. Hyperaktive børn. Gaveskyld. Diætskyld. Gældsskyld. Nysgerrige familie stiller sårende spørgsmål - eller slet ingen familie. Lange køreture. Pres for at være en god vært. Pres for at være en god gæst. Sæsonbetingede fester og pinlige historier.
Listen over bekymringer i højsæsonen er endeløs. På et tidspunkt, hvor alle føler presset for at føle glæde, taknemmelighed og nærvær, kæmper mange mennesker over hele verden med at føle sig triste, ensomme og stressede:
Der er en god chance for, at din egen arbejdsstyrke vil kæmpe med stress i løbet af højsæsonen i de kommende uger. Du kan ikke rette deres pressede festmåltid, overvældende familie eller hyperaktive børn. Men du kan være empatisk og medfølende og hjælpe med at gøre deres oplevelse på arbejdet så stressfri som muligt.
Sandheden er, jo bedre du forstår dine medarbejderes individuelle udfordringer, frygt og pres, desto bedre kan du hjælpe. Men at vide, hvad der foregår for dine medarbejdere, især hvis de ikke arbejder lige foran dig, kan være udfordrende. Eksplosionen af fjern- og hybridarbejde har været overvejende positiv, men det gør det vanskeligt at bevare kontrollen over medarbejderoplevelsen.
Her er de fem dimensioner, du bør se på for at følge med i medarbejdernes trivsel i løbet af højsæsonen.
Højsæsonen er ofte en tid, der inspirerer til eftertanke (god og dårlig). Hvor er vi i livet? Hvad har vi eller har vi ikke opnået? Gør vi virkelig det, vi elsker? Føler vi, at vi gør en positiv forskel i verden?
Mange af disse spørgsmål vedrører vores følelse af betydning. Betydning henviser til en medarbejders følelse af formål, herunder hvor forbundet de føler sig til deres arbejde og motiverede til at gøre deres bedste for din organisation.
At spore betydningsdimensionen ved hjælp af en medarbejderengagementsplatform som Winningtemp kan give dig et forspring, hvis medarbejderne har brug for støtte for at genetablere forbindelsen til jeres (og deres) hvorfor. Før opsigelserne i det nye år begynder...
Vi ved alle, hvor vigtig inklusion er for medarbejdernes trivsel. Når medarbejdere føler sig inkluderet, øges jobpræstationen med 56%, og de er 50% mindre tilbøjelige til at forlade arbejdspladsen. De er også 167% mere tilbøjelige til at anbefale din organisation som et fantastisk sted at arbejde, hvilket hjælper med fremtidig rekruttering.
Men højsæsonen kan være splittende. Hver organisation er en smeltedigel af perspektiver, kulturer, meninger. Følelserne løber højt. Et klassisk eksempel er forældre, der beder medarbejdere uden børn om at dække vigtige højtidsvagter, men der er masser af øjeblikke med potentiel uenighed.
For ikke at nævne, at højtiderne typisk forværrer eksisterende uligheder. For eksempel er kvinder 42% mere tilbøjelige til at føle ekstra stress i løbet af højtiden end mænd. Og personer med lavere mellemindkomster er 33% mere tilbøjelige til at føle stress i højsæsonen end arbejdstagere med mellemstore husholdningsindkomster.
Så er der det ekstra pres for at sikre, at medarbejderne føler sig inkluderet socialt, selvom de arbejder eksternt. Tilsyneladende små ting som at glemme nogen fra Secret Santa kan så frøene til splid.
For at vide, hvor man skal yde ekstra støtte, er det nødvendigt at forstå, hvor inkluderet dine teams føler sig - og om det adskiller sig mellem medarbejdergrupper og om det har ændret sig i løbet af højtiden.
For mange er højsæsonen en tid til taknemmelighed; en tid til at tælle vores velsignelser. Men for andre føles det mere som en tid til at tælle pligter med få og langt imellem velsignelser.
Stress er et af de mest åbenlyse tegn på, at dine medarbejdere måske har det svært. Vores kunder hos Winningtemp rapporterer ofte en markant stigning i stress i løbet af højsæsonen, fra en hel masse faktorer, som du måske ikke altid forventer.
Evnen til at spore, hvordan dine teams føler sig i realtid, er afgørende. Men udover dette er det uvurderligt, når dine medarbejdere kan tilføje kvalitative kommentarer for at præcisere eller sætte i kontekst.
Antagelser kunne gøre mere skade end gavn, fordi en persons perfekte jul er en andens totale mareridt. Du vil have svært ved at yde meningsfuld støtte, medmindre du ved præcis, hvad der stresser dine mennesker.
Teoretisk set er højsæsonen en tid til afslapning og at slappe af. Men virkeligheden er ofte meget anderledes, hvor medarbejdere kæmper for at få projekter færdige inden højtiden, og teammedlemmer påtager sig ekstra arbejde, mens kolleger går tidligt på ferie. Plus den uundgåelige nedetid for festlig stemning og efterfølgende tømmermænd...
Men forskning viser, at overbelastede medarbejdere har tre gange større sandsynlighed for at opleve dårlig trivsel. I alt har 75% af medarbejdere, der føler sig overbelastede af deres arbejdsbyrde, lave trivselsresultater. Og værre endnu, over 60% er også i fare for at forlade virksomheden.
At vide, hvordan dine medarbejdere har det med deres arbejdsbyrde, er vigtigt, både for at beskytte trivsel og for at forudsige problemer, der kunne forhindre deadlines. Der er intet værre end at opdage en uge før højtiden, at teamet skal arbejde overarbejde for at afslutte et vigtigt projekt.
En medarbejderengagementsplatform gør det let for ledere at forstå deres teams arbejdsbyrde i realtid. Og at træffe de rette handlinger for at hjælpe, hvor der er behov.
Vi tænker ofte på højsæsonen som en tid til at komme sammen; for familie. Men det er langt fra universelt, og mange medarbejdere kan føle sig mere ensomme end nogensinde i løbet af højtiden. For eksempel viser en nylig ensomhedsundersøgelse, at 55% af respondenterne oplever ensomhed i løbet af højtiden - der stiger til 65% for enlige voksne og 75% for Generation Z.
Højsæsonen har en måde at bringe ensomhed hjem på, uanset om det er fraværende venner eller familie eller følelser af at være ensom, selvom der er mange mennesker omkring.
Disse følelser kan resultere i, at medarbejdere trækker sig tilbage og bliver distraherede, trækker sig tilbage fra kolleger og arbejdspladsvenner. Men tætte teams med god energi kan også være en af de største modgifte mod sæsonbetinget ensomhed, hvilket hjælper en medarbejder med at føle sig støttet og forbundet.
At spore teamånden giver HR og ledere et forspring, når der sker noget for deres team - og hjælper med at få teamet tilbage på sporet, på et tidspunkt hvor det virkelig betyder noget. (Bonuspoint, hvis den engagementsplatform, du vælger, kan segmentere scores på tværs af forskellige medarbejdergrupper, så du kan identificere trends.)
Mindre højtidsfrygt; mere højtidsglæde Du kan ikke handle for at støtte dine medarbejdere, medmindre du virkelig forstår de udfordringer, de står over for (i løbet af højtiden og hele året!)
Winningtemp hjælper dig med at måle, hvad der virkelig betyder noget, og handle på det. I gennemsnit nyder vores kunder højere jobtilfredshed, lavere personaleomsætning og mindre stress.
Vores platform fokuserer på at styrke ledere til at styrke deres teams, hvilket gør det nemt at lytte og handle på medarbejderfeedback.
Vi tror på potentialet hos hver enkelt til at gøre en positiv forskel for vores planet, også inden for arbejdsmiljøet. Lad os tale om noget, der virkelig ligger os på sinde – arbejdsmiljø og bæredygtighed.
For ledere kan bæredygtighed nogle gange virke som en opgave, der bliver skubbet til side blandt de mange andre datoer og opgaver, der skal jongleres med. Men vi er her for at ændre den opfattelse. Vi ønsker at vise, hvordan bæredygtighed ikke kun er vigtig, men også en mulighed for at skabe praktiske ændringer på tværs af organisationen, især når det kommer til arbejdsmiljøet.
Resultater fra Deloittes Global Millennial Survey 2022 understreger vigtigheden af miljø- og bæredygtighedsspørgsmål for både millennial-generationen og Generation Z på arbejdsmarkedet. Disse to grupper udgør i dag omkring halvdelen af arbejdsstyrken – en andel, der fortsat vokser. Og her er nogle spændende fund:
• 80 % af Generation Z og 77 % af millennial-generationen føler et personligt ansvar for at skabe en positiv social og miljømæssig indvirkning, også inden for arbejdsmiljø.
• 78 % af Generation Z og 74 % af millennial-generationen er bekymrede for klimaændringer og ønsker mere handling fra virksomheder for at adressere det, herunder arbejdsmiljøet.
• 70 % af Generation Z og 66 % af millennial-generationen er villige til at gå ned i løn for at arbejde for en virksomhed, der lever op til deres værdier, herunder et sundt arbejdsmiljø.
Vores seneste rapport, "Fighting Turnover", påpeger også, at mangel på tillid eller meningsfuldhed er en vigtig årsag til, at medarbejdere træffer beslutninger om at forlade deres job. Generation Z udtrykker ønske om at arbejde for virksomheder, der værdsætter etik og socialt ansvar, herunder inden for et sundt arbejdsmiljø.
Udover den moralske værdi viser statistik som denne, at virksomheder, der prioriterer bæredygtighed, er bedre rustede til at tiltrække, engagere og fastholde talentfulde medarbejdere i et sundt arbejdsmiljø.
HR-fordele er blot en del af billedet, når vi taler om miljøspørgsmål. Organisationer, der virkelig fokuserer på ESG (Environmental, Social, Governance), har en større sandsynlighed for at være konkurrencedygtige på lang sigt. Desværre vender mange ryggen til denne værdi ved kun at se på overholdelse:
Virksomheder, der betragter miljø-, sociale- og forretningsmæssige etiske spørgsmål som blot overholdelse, og ikke som en kilde til konkurrencemæssige fordele, går glip af værdifuld potentiale, også inden for et sundt arbejdsmiljø.
Og her er noget data, der understøtter dette:
• 80 % af investorerne mener, at virksomheder bør prioritere miljøspørgsmål i deres forretningsstrategi... men kun 28 % af lederne mener, at virksomhedens ESG-strategi er tilstrækkeligt integreret i den overordnede forretningsstrategi, herunder tiltag for et sundt arbejdsmiljø.
• 71 % af lederne mener, at virksomheder, der prioriterer ESG som en strategisk prioritet, vil være mere konkurrencedygtige på lang sigt... men kun 65 % af lederne mener, at virksomhedens ESG-strategi primært fokuserer på overholdelse, herunder aspekter af et sundt arbejdsmiljø.
Konklusionen er, at fokus på bæredygtighed ikke kun er en tendens eller et spørgsmål om overholdelse. Miljø- og bæredygtighedsspørgsmål er grundlæggende for virksomheden – og HR i Norge kan tilføre betydelig værdi ved at støtte ledelsen i disse spørgsmål og i at skabe et sundt arbejdsmiljø.
Her er nogle idéer, du med stolthed kan følge for at fremme en kultur med ESG-påvirkning og forbedre arbejdsmiljøet.
At opnå reelle fremskridt indebærer en ægte og korrekt integration af bæredygtighed i, hvordan jeres organisation fungerer, ikke blot tom snak. Det er ikke kun det rigtige for planeten, det er også det rigtige for jeres medarbejdere og virksomhed som helhed.
Winningtemps platform til medarbejderengagement giver jer et ledelsesværktøj, der hjælper jer med bedre at forstå og betjene jeres medarbejdere - og dermed skabe en kultur, der bygger på succes i et sundt arbejdsmiljø.
Digitale medarbejderengagementsundersøgelser er en effektiv mekanisme, når det globale disengagementsproblem skal adresseres. (Et problem, der er blevet meget tydeligere: Gallup fandt for nylig ud af at 60% af alle mennesker er følelsesmæssigt distanceret på arbejdspladsen og 19% har det elendigt. Kun 14% (14%!!) af europæiske arbejdere er aktivt engagerede.)
Uanset om digitale undersøgelser bliver udført via et selvstændigt undersøgelsesværktøj eller via en integreret medarbejderengagementsplatform, hjælper de HR med at samle værdifuld viden om medarbejderne på et langt højere plan end individuelle samtaler med medarbejderne.
Medarbejderfeedback kan hjælpe dig med at forstå de problemer, dine medarbejdere står overfor bedre, og identificere de områder, der skal forbedres. Et prisværdigt mål, da de mest engagerede virksomheder klarer sig langt bedre end de mindst engagerede med en rentabilitet, der er 22% højere og en kundevurderingsrate, der er 10% højere.
Men ikke alle undersøgelser er lige gode. Kvalitative versus kvantitative er en ældgammel debat. Uanset hvordan de udføres – værktøj vs. platform – er den rigtige metode afgørende for at sikre, at din investering er pengene og tiden værd.
Kvalitativ forskning er den proces hvormed ikke-numerisk data, såsom sprog, indsamles, analyseres og fortolkes. Kvalitativ forskning kan bruges til at forstå, hvordan individet subjektivt opfatter og finder mening i dets sociale virkelighed.
Kvantitativ forskning er den proces, hvormed numerisk data indsamles objektivt og analyseres for at beskrive, forudse og kontrollere variabler af interesse. Målet med kvantitativ forskning er at undersøge årsagssammenhænge mellem variabler, lave forudsigelser og generalisere resultaterne i en bredere sammenhæng.
I denne artikel vil vi undersøge, hvordan kvantitative undersøgelser klarer sig i forhold til kvantitative undersøgelser, for at hjælpe dig med at beslutte dig for, hvilken metode, der bedst vil hjælpe dine medarbejdere (til at hjælpe din virksomhed).
Medarbejderundersøgelser har traditionelt været kvalitative, oftest foretaget årligt. Og på overfladen giver denne tradition mening.
Det smukke ved kvalitativ indsigt er at den går i dybden og dybde føles som en nødvendighed for sand forståelse. Hvis en ven, partner eller et familiemedlem ikke havde det godt, ville du sætte dig ned og snakke med dem om det. Du ville stille spørgsmål, lytte, føle empati og (forhåbentlig) finde nå ind til problemets kerne i en fart.
Det virker logisk behandle medarbejdere på samme vis, ved at kopiere denne proces i et større, digitalt format. Men det er præcis der problemerne ved kvalitative undersøgelser stammer fra.
Først og fremmest er forholdet mellem en virksomhed og dets medarbejdere ikke det samme som interpersonelle forhold. Måske mellem kollegaerne. Og måske mellem medlemmerne af et team og deres leder, hvis du altså har rigtig gode ledere. Men det er ikke denne dynamik, der gælder for medarbejderundersøgelser.
Kvalitative undersøgelser giver mulighed for at indsamle dybere, subjektive sandheder – men dette sker kun hvis svarene er ærlige og åbne, hvilket kun sker i et tæt, tillidsfuldt forhold. Kan du garantere, at din virksomhed og dine medarbejdere har sådan et forhold? Få virksomheder kan sige dette med sikkerhed.
Så er der problemet med at fortolke de kvalitative undersøgelsesresultater. Forestil dig, at din årlige undersøgelse resulterer i en guldgrube af detaljerede, ærlige svar, der rummer svaret til, hvordan du kan løse alles problemer og transformere din virksomhedskultur. Perfekt.
Men hvordan planlægger du at fortolke og bruge denne indsigt? De fleste virksomheder har ikke HR-ressourcerne til at behandle denne data, så oftest ender undersøgelsessvarene i en bunke, hvor de blot samler støv. I praksis opnår kvalitative undersøgelser ofte ikke meget, ud over at gøre folk trætte af dem og tilføje yderligere arbejde til dine i forvejen travle medarbejdere.
Hvis kvalitative undersøgelser sløjfes, er kvantitative undersøgelser så det indlysende svar? På nogen måder. Fordelen ved disse er, at de rent faktisk bidrager med brugbar indsigt for HR, fordi de genererer konsistent numerisk data, der er nemt at analysere.
Den store fordel ved kvantitative undersøgelser er, at de gør det nemmere at omsætte data til indsigt. Men indsigt alene skaber ikke forandring – handling gør. Hovedårsagen til at vælge en integreret engagementsplatform frem for et selvstændigt værktøj er, at det hjælper dig med at tage skridtet fra indsigt til handling.
Med Winningtemp får HR og ledere ikke blot en konstant strøm af realtidsindsigt præsenteret gennem et engagerende, personaliseret dashboard. Vores AI omsætter denne indsigt til anbefalinger om forandringer, så ledelsen hurtigt kan handle og løse problemerne.
Kvantitative undersøgelser løser dog ikke sårbarhedsproblemet. Ligesom med kvalitative undersøgelser, vil kvaliteten af de modtagne inputs afhænge af tilliden. Og hvis I allerede har været på de kvalitatives undersøgelsers trættende sti, der ikke bidrager med noget værdifuldt, kan det være lidt af kamp at få medarbejderne engageret og genopbygge tillid. Ægte kulturændringer skabes i sidste ende af medarbejderne.
At vælge et undersøgelsesværktøj, der garanterer anonymitet, kan gøre underværker i sådanne situationer. Kvalitative undersøgelser gør fuld anonymitet svær at garantere, fordi feedback via tekst indeholder flere identificerende faktorer. Kvantitative undersøgelser har ikke dette problem, så du kan garantere dine medarbejdere, at deres svar er anonyme.
Der er dog stadig problemer med at gå i dybden, denne gang fra det modsatte perspektiv. Kvantitative undersøgelser kan belyse overraskende sandheder, give mulighed for sammenligning og vise tendenser – men de mangler den mere fulde kontekst, som kvalitative undersøgelser har. Hvor kvalitative undersøgelser går for meget i dybden, er det modsatte nogle gange gældende for de kvantitative undersøgelser.
Dette problem er derfor årsagen til at Winningtemps engagementsplatform kombinerer kvalitativ og kvantitativ indsigt. Vi bruger AI til at sende mikro-undersøgelser på 1-5 korte, kvantitative spørgsmål ud hver uge, skræddersyet til individuelle medarbejdere ved hjælp af vores engagerende firepunkts emoji-skala.
Men medarbejderne kan også tilføje anonyme bemærkninger for at tilføje dybde og kontekst til deres svar, hvilket åbner op for en anonym, åben samtale med den relevante leder.
Sandheden er, at der ikke findes en magisk løsning på engagementsproblemet. Den kontinuerlige debat om kvalitative versus kvantitative metoder bevidner dette. Men i praksis, er en engagementsplatform der inkorporerer begge – og genererer en konstant strøm af anbefalinger — en effektiv måde hvorpå du kan omdanne din medarbejderdata til en konkret forbedring af medarbejderengagementet.
Det har aldrig været vigtigere at lytte til sine medarbejdere. Det er svært at få sin stemme hørt og det er op til dig, som leder, at høre alles mening i virksomheden og drage fordel af den. Du har adgang til et overflødighedshorn af værdifuld viden fra dine medarbejdere, som oftest rigtig gerne vil dele deres tanker og ideer. Disse tanker og ideer, kan du omdanne til data og bruge dem til at øge din virksomheds fremgang.
Det er en win win. Du får værdifuld viden, som du kan tage i brug til at hjælpe virksomheden, og medarbejderne bliver hørt, hvilket øger deres trivsel og produktivitet.
Spørgsmålet er derfor ikke om du bør indsamle meninger og data, men hvordan du gør det. Hvad er den mest effektive proces til at indsamle indsigt, der gør en forskel både for medarbejdernes trivsel, men også for virksomhedens fremtidige succes?
Lad os starte med at sammenligne de to mest almindelige typer af medarbejderundersøgelser: De årlige undersøgelser og pulsundersøgelserne.
Årlige undersøgelser er de klassiske spørgeskemaer, der bliver sendt ud en til to gange om året, for at registrere medarbejdernes tanker om flere forskellige områder. Disse dækker alt fra onboarding, vækst og udvikling til ledelse og mental trivsel. Da disse undersøgelser sendes ud sjældent, har de en tendens til at være relativt detaljerede.
Pulsundersøgelser er mindre undersøgelser, oftest med 1-5 spørgsmål. De sendes ud mindst en gang om måneden og fokus er at få ”taget pulsen” på medarbejderne. Spørgsmålene handler som regel om centrale emner, som det er vigtigt for virksomheden at måle og følge med i, men kan også bestå af mere ”reaktive” spørgsmål, vedrørende aktuelle forhold.
Fordelen ved de årlige medarbejderundersøgelser er, at du får god indsigt i hver enkelt medarbejders syn på virksomheden og vedkommendes rolle. Men problemet med årlige undersøgelser er, at du skal tolke disse informationer. Det er en svær opgave at forvandle data til indsigt og indsigt til handlinger, der rent faktisk gør en forskel. Meninger ændrer sig og det gør dine medarbejdere også. Når deres stemme kun bliver hørt én gang om året, er der risiko for at problemerne ikke længere er relevante, når løsningen præsenteres. Eller endnu værre – at problemet er vokset, fordi det ikke blev opdaget i tide. Så er der stor risiko for, at løsningen kommer alt for sent.
Med pulsundersøgelser får du et HR-værktøj, der giver dig detaljeret insigt i hvad dine medarbejdere synes og føler lige nu. Problemer omkring dine medarbejderes evner eller arbejdsmiljø (APV) kommer til overfladen og kan løses øjeblikkeligt. Løsningen kan derfor rettes direkte mod det aktuelle problem og man spilder ikke ressourcer på forkerte eller forældede løsninger. Derudover kan du måle, om løsningen opnår det ønskede resultat via opfølgninger.
Medstifter og IT-chef på Winningtemp, Mathias Hansson Fredlund, mener, at det er vigtigt at være proaktiv og reagere hurtigt på feedback gennem MUS-samtale.
Vær proaktiv, identificer advarselstegnene hurtigt og se trends når de opstår. Dette er vigtigere end nogensinde før nu hvor mange arbejder hjemmefra og vi ikke tilbringer så meget tid sammen som tidligere. Kontinuerlig udvikling er nøglen til succes.
Få feedback lynhurtigt på de handlinger, du foretager i din virksomhed. Lær hvad der virker. Og giv alle i virksomheden en stemme, der bliver hørt i det daglige arbejde.
Ved at få data serveret i realtid, ved du altid, hvad der foregår i virksomheden og du reducerer afstanden mellem indsigt og handling. Som giver dig en god feedbackkultur.
På trods af at årlige undersøgelser ofte giver et dårligere resultat end pulsundersøgelser, vælger mange at fortsætte, som de altid har gjort. En stor årsag til at mange ikke skifter over til hyppige pulsundersøgelser er den teknologiske udvikling inden for HR-verdenen.
Årlige undersøgelser kan besvares i et Word-dokument, hvilket er en af grundene til at de er blevet brugt så længe. Men pulsundersøgelser med digitale systemer, der automatisk indsamler realtidsdata og serverer resultaterne i et visuelt format? Det er ret nyt i branchen og derfor lidt skræmmende.
HR-verdenen har accelereret sin teknologiske udvikling de seneste år. Mentalitet omkring iterativt arbejde med tests og løbende udvikling, der har fungeret glimrende i tech-verdenen, implementeres nu i flere brancher, som f.eks. HR.
Michael Öhman, produktchef på Winningtemp, mener, at pulsundersøgelser er bedre til at give lederne den støtte de har brug for, til at opbygge en virksomhedskultur baseret på trivsel og produktivitet:
Med pulsundersøgelser får ledere kontinuerlig, opdateret indsigt i virksomhedens trivsel. De forstår bedre hvad medarbejderne kæmper med, hvad der skal gøres for at forbedre situationen og de vil nemmere opdage sandsynligheden for, at medarbejdere melder sig syge eller siger op.
På den måde kan lederne reagere på tidlige advarselstegn for at løse problemer inden de eskalerer, i stedet for at vente til at problemet har vokset sig stort og kræver større ressourcer for at blive løst.
Vi ved alle at medarbejderinddragelse er nøglen til en succesfuld virksomhed – virksomheder med engagerede medarbejdere fremviser langt de bedste resultater, på trods af andre faktorer som industritype, virksomhedsstørrelse og de gældende økonomiske vilkår.
Så det at forstå hvor motiveret dit team er til at yde et godt stykke arbejde, vil give dig en masse forskellige muligheder for at se, hvordan du yderligere kan øge motivationsniveauet. Hvis du ikke er klar over at nogle af dine medarbejdere er uengagerede, demotiverede og generelt ikke har lyst til at være på arbejdspladsen, er der store chancer for at din virksomhed ikke opnår de optimale resultater.
Men hvordan måler du, hvor engagerede dine medarbejdere er? Den mest almindelige metode til at måle engagementsniveauet er via en engagementsundersøgelse – denne vil hjælpe dig med at få et overblik, så det bliver nemmere at forstå hvad der er vigtigt for dine medarbejdere, hvor engagerede de er i deres roller, samt hvordan du kan booste engagementsniveauet.
Der er mange årsager til at medarbejderundersøgelser er et brugbart og vigtigt værktøj på enhver arbejdsplads – nogle af de vigtigste er:
Det giver ikke meget mening at implementere metoder, du tror vil booste engagementsniveauet, hvis du ikke spørger de mennesker, der bliver påvirket af dem. Engagementsundersøgelser giver dit team en mulighed for at give deres feedback på hvordan de har det, hvad der motiverer dem og involverer dem aktivt i engagementsprocessen fra starten af.
En medarbejderinddragelses-undersøgelse vil give dig mulighed for at forstå både hvor motiverede dine medarbejdere er, men også hvad der motiverer dem til at yde et godt stykke arbejde. Disse oplysninger er uvurderlige, når du skal finde ud af, hvordan du vil motivere dine medarbejdere.
Hvis du ved hvor dit teams engagementsniveauet ligger i dag, har du et værktøj, der kan hjælpe dig med at måle resultaterne af de ændringer du eventuelt indfører. At foretage ændringer, uden at vide med sikkerhed hvordan du vurderer resultatet af disse ændringer, betyder at du aldrig vil være helt klar over, hvad der hjælper med at motivere dine medarbejdere og hvad der ikke hjælper.
En medarbejderundersøgelse vil giver dig mulighed for at få medarbejderfokuserede oplysninger – for eksempel, hvilke teams, der er under mest pres, hvilke medarbejdere, der mangler nye udfordringer og hvor engageret hvert individ er. Disse oplysninger kan hjælpe dig med at omdirigere ressourcer, give yderligere træning eller støtte, der hvor der er behov for det, eller opdage muligheder for medarbejdere, der ønsker mere ansvar eller har behov for en mentor.
Hvis du stadig er usikker på hvorfor du bør foretage en medarbejderundersøgelse så tænk over følgende: Hvis du ikke ved hvad der er galt med dit team, hvordan kan du så løse problemerne? Viden er, trods alt, magt. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV)
Første skridt i planlægningen af en medarbejderundersøgelse er at gå i dybden i detaljerne: Hvad bliver målt og hvordan bliver det målt.
Det er ikke særlig sandsynligt at du kan måle alle aspekter af medarbejdernes engagement på én gang, så start med at beslutte dig for, hvad der er vigtigst for dig – er det hvor tilfredse medarbejderne er? Hvad de synes, der bør forbedres? Hvor motiverede de er til at møde op på arbejde hver dag? Medarbejderundersøgelser vil typisk komme ind på det fysiske og psykiske velbefindende, psykologisk tryghed samt niveauet af deres daglige, ugentlige og månedlige præstationer. Du skal ikke føle dig presset til at klare alle disse punkter på én gang: Fokuser i starten på de vigtigste områder eller gennemfør en generel undersøgelse, der vil hjælpe dig med at fokusere på nøgleområderne i fremtidige undersøgelser.
Når du er klar hvad du måler, kan du beslutte dig for hvordan du vil måle det. Hvis du ser på engagementsniveauet generelt, fungerer åbne spørgsmål rigtig godt og giver medarbejderne mulighed for at åbne op. Spørgsmål med flere svarmuligheder vil hjælpe dig med at definere de parametre du ønsker at måle og vil være mere specifikke.
Den generelle konsensus er, at undersøgelserne bør gennemføres regelmæssigt – mange virksomheder vælger pulsundersøgelser, der giver dem mulighed for regelmæssigt at få et overblik over situationen i virksomheden og tage pulsen af den generelle stemning. Årlige undersøgelser er langsomt ved at forsvinde, da de betragtes som værende for uregelmæssige til at have en positive indvirkning på virksomhedernes resultater.
Du kan møde en vis modstand fra medarbejdere, der er usikre på om ”medarbejderundersøgelser virkelig er fortrolige.” Du er nødt til at forsikre dine medarbejdere om at undersøgelserne er fortrolige og at oplysningerne bliver anonymiseret for at sikre et brugbart feedbackkultur.
Nu ved du hvorfor du bør gennemføre en medarbejderundersøgelse og hvordan du gennemfører en trivselsundersøgelse. Sidste trin i processen er at bruge resultaterne af undersøgelsen.
Hvis du har brugt tid på at gennemføre en undersøgelse og fået dine medarbejdere til at tage den, bør du nu vise dem, at deres meninger tæller gennem MUS-samtale. Er der nogle problemer, der er nævnt flere gange, der kræver din opmærksomhed? Hævder mere end halvdelen af dine medarbejdere at de ikke er tilfredse? Undersøgelsen vil forhåbentlig give dig nogle muligheder for at øge engagementsniveauet. Så brug lidt tid på at overveje hvilke tiltag, der skal implementeres, baseret på de problemer, der er blevet fremhævet i undersøgelsen.
At vide, hvordan man forbedrer medarbejdernes moral og motivation, har en enormt positiv indvirkning på virksomheden generelt. Man kan jo ikke forvente at opnå 100% hvis halvdelen af dit team kun orker at give 30%. Det er svært at nå det punkt, hvor medarbejderne er engagerede, motiveret og virkelig nyder deres arbejde. Svært, men bestemt umagen værd.
En rapport udarbejdet af den britiske regering afslørede, at virksomheder med en lav engagementscore havde en driftsindtjening, der var 33% lavere end de virksomheder, hvor engagementsscoren var høj. En af hovedårsagerne til dette er, at uengagerede medarbejdere både har et lavere produktivitetsniveau men også at disse medarbejdere oftere har et højere sygefravær. En anden bekymrende tendens er, at denne modløshed kan sprede sig til resten af arbejdsstyrken, så én uengageret medarbejder kan have en negativ indvirkning på resten af deres team.
En anden undersøgelse indenfor medarbejderengagement udført af Gallup fandt ud af at:
På trods af denne viden, er det at motivere uengagerede medarbejdere, en svær balancegang. Det er vigtigt at forstå, hvorfor medarbejdernes engagementsniveau er lavt, finde ud af hvordan de kan motiveres og derefter implementere en plan.
Mange tror, at den bedste måde at forbedre moralen på og øge motivationsniveauet, er at tilbyde en højere løn. Men det viser sig, at en højere løn, ikke motiverer medarbejderne. Utallige undersøgelser har ikke formået at bevise, at der er et link mellem kvaliteten af arbejde på lang sigt og højere engagement via økonomiske belønninger. Så selvom en anstændig løn vil tilskynde folk til at blive i virksomheden, vil det ikke nødvendigvis få dem til at yde deres bedste – og engagement handler ikke kun om at beholde medarbejderne men om at få det bedste frem i dem og motivere dem til at yde deres bedste.
Første skridt på vejen er at forstå, hvad der motiverer medarbejderne – og det er meget tænkeligt, at du ikke vil kunne finde en løsning, der virker for alle. Nogle mennesker motiveres af at have magt, andre motiveres når de nyder deres arbejde. Nogle medarbejdere motiveres af at være en del af et stærkt team, eller hvis de har muligheden for at gøre noget godt for deres samfund.
Derfor er den fornuftige løsning at skabe personlige karriereveje og engagementsmekanismer for hver enkelte medarbejder.
For at øge engagementsniveauet, skal man vide hvilke knapper man skal trykke på hos hver enkelt medarbejder. Find ud af hvad der motiverer hver især, og implementer en plan, der fastholder et højt engagementsniveau, i modsætning til engangslønstigninger eller bonusser.
Magt:
Tilbud dem en mulighed for at opnå en højere stilling, ved at skygge nogen i den rolle, de ønsker at opnå eller ved at deltage i interne projekter indenfor deres interessefelt. Dette kan gøres sideløbende med deres nuværende rolle men med en forventning om, at der vil være mulighed for at deres karriere kan udvikle sig i den ønskede retning hen ad vejen.
Penge:
I stedet for at tilbyde en lønforhøjelse, kan du motivere via en række mål. Hvis visse mål opnås, vil de modtage en økonomisk bonus. Dette hjælper med at sikre, at motivationsniveauet forbliver højt, længe efter at lønsedlen er underskrevet.
Arbejdsforhold:
Planlæg socialt samvær, der giver dine teams mulighed for at lære hinanden bedre at kende, tilskynd dem til bedre samarbejde, skab et åbent arbejdsmiljø og hyggelige pauseområder. Tilskynd uengagerede medarbejdere til at knytte sig til deres kollegaer, for at skabe et mere samarbejdende miljø.
En udfordring:
Find de medarbejdere, der får et kick ud af en udfordring, ved at inspirere dem til at løse et problem, udvikle nye idéer, eller at foreslå nye måder at arbejde på. Ved at involvere medarbejderne føler de sig mere engagerede i virksomheden, hvilket bringer det bedste frem i folk.
Gør noget meningsfyldt:
Det kan være svært hvis en medarbejder drømmer om at gøre en forskel hvis jobbet ikke giver vedkommende mulighed for dette. Giv medarbejderen mulighed for at tage en betalt fridag til at udføre noget velgørende arbejde, hvis medarbejderen når nogle aftalte mål.
Et af de redskaber man har til at motivere modløse medarbejdere, er forfremmelse. Det er de færreste medarbejdere, der ikke ønsker at komme højere op på karrierestigen og få mere autoritet og ansvar. Forfremmelser kan appellere på mange niveauer, hvilket gør dem til en god, alsidig løsning, når medarbejderne skal motiveres.
Kompensation:
En forfremmelse betyder normal, at du også kan motivere medarbejderne via økonomiske belønninger. Det behøver ikke kun være det beløb, de får ind på kontoen sidst på måneden – bedre fordele, firmabiler og bonusser kan alle være med til at motivere medarbejderne til at yde mere.
Arbejdserfaring:
At blive forfremmet kan få medarbejderne til at føle sig mere sikre i deres stilling, hvilket kan hjælpe dem med at føle sig mere knyttet til virksomheden og føle, at de er en del af et team. Det kan også betyde at deres rolle ændrer sig til en lederrolle, hvilket vil tiltale mange, eller hjælpe dem med at skifte over til et andet team, der passer bedre til deres individuelle karrieremål.
Ambitioner:
De fleste mennesker er ambitiøse af natur. Uanset om ambitionen er at få en højere stilling indenfor virksomheden, eller en mere personlig ambition som at købe et sommerhus, hvilket kan gøres via en økonomisk forfremmelse, appellerer forfremmelser til vores ambitiøse natur.
Forfremmelsen skal selvfølgelig være berettiget. Det giver ingen mening at forfremme uengagerede medarbejdere i håbet om, at de så bliver mere motiverede, hvis ikke de fortjener forfremmelsen. Medarbejderne vil blot lære, at de stadig bliver belønnet uden at skulle yde en indsats.
Der vil selvfølgelig være situationer, hvor du står med en medarbejder, der er så overvældet af deres arbejde, at motivation virker som et uopnåeligt mål. Fordelene hvis det lykkes at motivere medarbejderen på trods af dette, kan dog være rigtig store.
Det er vigtigt at finde årsagen til deres mangel på motivation – er det arbejdsbyrden? En kollega? Et specifikt projekt? Ved at finde årsagen, er det muligt at finde en løsning og få medarbejderen tilbage på rette spor.
Oplæring kan ofte være en nøglefaktor – ved at øge deres viden og få dem til at føle sig mere sikre i deres rolle, bliver de bedre rustet til at klare deres arbejde. Det er også vigtigt at de ved, at de er værdsatte som medarbejdere, så sørg for at give dem masser af muligheder for at samarbejde med andre og få støtte. Og husk at rose og anerkende hårdt arbejde, gode resultater og et veludført stykke arbejde.
Hvis du har mulighed for at give dine overvældede medarbejdere en grad af autonomi – for eksempel ved at lade dem bestemme mere over deres arbejdstid, deres arbejdsmiljø eller hvordan de løser en opgave – kan det hjælpe dem til at finde et bedre og mere behageligt arbejdsmønster. Derudover kan man give dem en mentor, som de kan henvende sig til når de har behov for støtte, hvilket kan hjælpe dem med at føle sig mindre magtesløse og øge deres produktivitet.
Gennemgang og bearbejdning af resultaterne af en medarbejderundersøgelse er en udfordring for mange ledere. For at skabe en velfungerende arbejdsplads har du brug for de rette betingelser, for at kunne handle effektivt og proaktivt ud fra medarbejdernes erfaringer.
Den årlige medarbejderundersøgelse kan ikke påvirke hvordan medarbejderne har det
Ved at lave en årlig medarbejderundersøgelse får du et resultat, der giver dig en indikation på, hvordan dine medarbejdere har det. Men en medarbejderundersøgelse gælder kun her og nu, og det er svært at afgøre, om medarbejderen blot har haft en dårlig dag, eller om han/hun ikke har haft det godt i længere tid. Det kan være svært at afgøre, om det "haster", eller om utilfredsheden har stået på over længere tid. Hvis det for eksempel er en mobbesituation, du ikke har opdaget, skal virksomheden kunne handle hurtigt!
Med resultatet fra en medarbejderundersøgelse er det umuligt at handle øjeblikkeligt. Der er simpelthen ikke nok viden om de enkelte situationer. Venter du et helt år med at måle igen, risikerer du ikke blot, at vigtige medarbejdere bliver sygemeldt eller siger op. Ved ikke at tage hånd om problemet med det samme, falder tilliden til ledelsen og påvirker arbejdsgiverens brand på en negativ måde.
Mange medarbejdere føler, at muligheden for at påvirke og være involveret i virksomheden, er vigtig for at føle sig engageret. Men det er ikke nok at besvare en undersøgelse en gang om året. Det digitale landskab har ændret kundernes adfærd. I dag har organisationer brug for feedback fra kunderne så hurtigt som muligt, for ikke at risikere at miste dem. Det samme gælder for medarbejdere.
De har ikke tid til at vente på den næste medarbejderundersøgelse for at få deres stemme hørt. Og de har ikke tålmodighed til at vente endnu et år på, at ting, der ikke fungerer i dag, ændrer sig. Som en moderne arbejdsgiver skal du finde måder at arbejde mere effektivt på, via feedback fra dine medarbejdere. Dette får du tilbage i engagement, og på lang sigt vil det også vise sig på bundlinjen.
Sygefravær, fejlrekruttering og turnover. Listen over "unødvendige" personaleomkostninger kan være lang. Men at investere hundredtusindvis af kroner i dette, er en realitet for mange virksomheder i dag. Måske ved du godt, hvor vigtigt en god medarbejderoplevelse er, men har ikke tid til at implementere de forandringer, der virkelig kan gøre en forskel i medarbejdernes hverdag. Det kan være svært at pege på, hvor der er størst behov for forandring.
Ved at have en åben dialog med medarbejderne og spørge, hvordan de har det, kan virksomheden få uvurderlige input til ting, der bør forbedres. Det kan handle om mindre detaljer, såsom behovet for at købe en ny kaffemaskine, flere computere eller skabe en trivselsgruppe – eller større ting som utilfredshed overfor virksomheden eller ledelsesproblemer, der tager længere tid at finde ud af. At få løbende feedback giver dig mulighed for at handle proaktivt og være hurtigere til at forebygge både dårligt helbred og utilfredshed.
Nogle gange kan resultaterne af medarbejderundersøgelsen komme som et chok. Alt ser ud til at fungere som normalt, men under overfladen hober problemerne sig op – og ledelsen har ikke bemærket noget. Konflikter, dårligt miljø eller krænkende diskrimination kan have stået på over en længere periode og dermed have påvirket både medarbejdere og arbejdsgrupper i alt fra få uger til over et år. Det kan være et lille problem, der er vokset, eller grænseoverskridende handlinger, der burde have været stoppet øjeblikkeligt.
Ikke at kunne reagere direkte på disse hændelser kan have store og bekostelige konsekvenser i form af sygefravær og personaleudskiftning, men også skabe nedsat tillid til ledelsen og intern rygtespredning.
De årlige medarbejderundersøgelser værdsættes højt af ledelsen – det er det eneste hint de har om, hvordan medarbejderne har det. Men sandheden er, at den ikke er særlig pålidelig. I de fleste tilfælde afspejler svarene kun, hvordan medarbejderne har det her og nu. At måle engagement og trivsel i en virksomhed over længere tid, kan give helt andre resultater.
Du finder hurtigere ud af, om der er akutte problemstillinger som diskrimination på arbejdspladsen, og du får løbende indsigt i, hvordan medarbejderne har det med hensyn til ledelsen, meningsfuldheden og arbejdsglæden. At måle virksomhedens trivsel løbende, skaber et unikt helhedsbillede, der gør det muligt at reagere proaktivt ved både at udnytte muligheder og løse eventuelle problemer.
Vil du vide mere om Winningtemp, og hvordan vi kan hjælpe dig? Tal med os ved at udfylde denne nemme formular!
Winningtemp er nu ISO 27001- og ISO 27701-certificeret. Dette betyder at vi overholder de strengeste standarder for at beskytte dine informationer og sikre at din data forbliver privat, et system, der er udviklet af de dygtigste informationssikkerhedseksperter.
Dine oplysninger er beskyttet I henhold til førende, internationale standarder.
Winningtemp er nu ISO 27001- og ISO 27701-certificeret 🎉. Vi har altid bestræbt os på at sikre dine oplysninger og nu har vi certifikaterne, der beviser det. Disse certifikater er et bevis på, at vi overholder de strengeste standarder for at beskytte dine oplysninger og sikre at din data forbliver privat, udviklet af de dygtigste informationssikkerhedseksperter på markedet.
Efterhånden som det teknologiske miljø bliver mere komplekst og din virksomhed mere sammenkoblet – en udvikling, de fleste virkomheder gennemgår — bliver dine data spredt over flere systemer. Dette er fantastisk på masser af måder (f.eks. det at kunne bruge Winningtemp til at transformere din medarbejderoplevelse og øge engagementet, produktiviteten og fastholdelse af ansatte 😉…) men det betyder også at du er nødt til at finde partnere, der overholder de internationale standarder ISO 27001 og ISO 27701, der beskytter dig og dine kunder.
Lad os gå dybere ned i detaljerne.
Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) er en uafhænging, ikke-statslig organisation, der fastlægger internationale standarder på tværs af næsten alle områder indenfor teknologi og fremstilling. Næsten 25.000 internationale standarder, plus omkring 100 mere hver måned.
ISO siger, “en International Standard er et document, der indeholder praktisk information og bedste praksis. Det beskriver ofte en vedtaget måde, hvorpå noget bør gøres, eller en løsning på et globalt problem.
ISO-standarder eksisterer for at:
For eksempel, der er en grund til, at du kan købe standard A4-papir til din printer og være sikker på at størrelsen er korrekt: ISO 216. Eller det, at dit betalingskort altid passer perfekt ind i hævemaskinen: ISO 7810.
Med medlemsorganer, der repræsenterer 167 lande og over 800 tekniske udvalg og underudvalg, der udvikler standarder, har ISO virkelig global rækkevidde. ISO-certificeringerne er udviklet af eksperter og ud fra et non-profit, neutralt perspektiv uden særlige interesser, bortset fra almenvellet.
Hvilket bringer os til vores specifikke ISO-certifikater: ISO 27001 og dets udvidelse, ISO 27701.
Hvis du har arbejdet inden for teknologi, kender du den sikkert allerede. Det er den ISO-certificering, der fokuserer på informationssikkerhed og fastlægger rammerne, for at hjælpe virksomheder med at beskytte deres informationer. Og i dette tilfælde, ikke kun vores, men også dine.
De dårlige nyheder:
46% af alle virksomheder, har været udsat for cyberangreb indenfor de sidste 12 måneder. Af disse har 19% mistet penge eller data og 39% har været påvirket negativt, f.eks. med større forstyrrelser i virksomheden.
De gode nyheder:
Selvom antallet af rapporterede cyberangreb har været det samme siden 2017, er andelen af virksomheder, der oplever en negativ påvirkning, faldet med en femtedel. ISO 27001 har en stor del æren for denne succeshistorie.
For at overholde ISO 27001 opretter virksomheder et Information Security Management System (ISMS) – system i betydningen 'systematisk'. Det er et "sæt af regler" omkring, hvordan vi håndterer risici og beskytter informationssikkerheden.
Hvad betyder informationsbeskyttelse?
ISO 27001 stræber efter at beskytte information på tre måder:
Disse tre ting er vigtige, fordi det betyder at:
At opnå en ISO-certificering er en hård, langtrukken proces, styret af et eksternt akkrediteret certificeringsorgan – vores var LRQA. For at opnå en ISO 27001-certificering arbejdede vi sammen med TransPrivacy, om at opbygge et omfattende risikostyringssystem for at beskytte både vores og dine oplysninger.
Det involverede essentielt at undersøge alt, hvad der kunne gå galt, implementere passende sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte virksomheden imod disse scenarier, og løbende måle ydeevnen af disse sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at de konstant forbedres.
Så kommer vi til, ISO 27701…
ISO 27701 er en databeskyttelsesudvidelse til ISO 27001. Den blev udviklet til at understøtte overholdelse af GDPR og med tanke for andre databeskyttelseskrav. Eksperter fra blandt andet CNIL (den franske databeskyttelsesmyndighed) bidrog aktivt til denne standard med støtte fra det Europæiske Databeskyttelsesråd.
Hvor ISO 27001 krævede, at vi oprettede et ISMS, kræver ISO 27701 et Privacy Information Management System – PIMS. ISO 27701 fastsætter en ramme for virksomheder, for at beskytte personligt identificerbare oplysninger (PII) og repræsenterer avanceret beskyttelse af privatlivets fred.
Personlige oplysninger, eller PII, er enhver form for oplysninger om en identificeret eller identificerbar person – hvilket kan være alt fra et navn, kørekort eller sundhedsoplysninger, men som også kan inkludere ting som en IP-adresse. Det er et bredt begreb, fordi det ikke kun refererer til direkte identifikation - som en persons navn. Det betyder også, at oplysninger kan klassificeres som PII/personlige data, hvis oplysningerne sammenlagt kan identificere et individ.
Det er vigtigt at beskytte dine medarbejderes personlige oplysninger, fordi tabet af disse, kan forårsage væsentlig skade, såsom identitetstyveri eller svindel. Det er også et stort tillidsbrud, som kan have langvarige konsekvenser for medarbejdernes engagement - det stik modsatte af, hvad vi ønsker at opnå!
Ligesom med ISO 27001 samarbejdede vi med TransPrivacy om at opbygge et omfattende system for at sikre dine personlige oplysninger.
Processen var meget ens. Vi evaluerede risiciene for personlige oplysninger, fandt passende kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger for at håndtere disse risici, og nu måler vi ydeevnen af disse sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at de altid fungerer optimalt.
Overholdelse af både ISO 27001 og ISO 27701 er en løbende proces, så det er ikke noget, vi sætter op og glemmer. I stedet er vi løbende involveret og investeret i at holde dine oplysninger og data sikre.
Når vi samarbejder, har vi adgang til mange af dine oplysninger – det er derfor, vi kan have en så transformativ indflydelse på medarbejderoplevelsen. Du er nødt til at kunne stole på, at vi beskytter disse data ordentligt, så dine medarbejdere kan stole på, at du beskytter deres. Vores ISO 27001- og ISO 27001-certificeringer betyder, at du nu med sikkerhed ved, at vi har den bedst mulige privatlivsbeskyttelse.
Winningtemp giver dig mulighed for at tjekke engagementsniveauet på tværs af din virksomhed på en smart måde, for at transformere dine medarbejderes oplevelser. Se den to minutter lange demo-video her.
Hvis du ikke spørger, får du ikke svar. De fleste af os kender denne sætning fra vores forældre, skole eller arbejdsplads. Og det er det, Winningtemp handler om – spørgsmål og svar. I de senere år er der kommet helt nye, computerbaserede værktøjer til performance management på markedet, som ofte erstatter de traditionelle, årlige medarbejderundersøgelser, og de er alle baseret på ... ja, du gættede rigtigt, spørgsmål og svar. Men her stopper lighederne også, og kontrasterne mellem løsningerne bliver tydelige.
Nøglen til succes (hvilket i dette tilfælde betyder bedre præstationer, øget produktivitet, gladere og mere engagerede medarbejdere) er at stille de rigtige spørgsmål og drage de rigtige konklusioner ud fra svarene. Det er netop her, at de år, vi har investeret i at kombinere adfærdsvidenskab og forskning med kunstig intelligens og dyb læring, kommer til udtryk.
Det er det, der får Winningtemp til at skille sig ud fra mængden.
Kunder, der har brugt Winningtemp i et år eller mere, har i gennemsnit reduceret omkostningerne med over 30%!
For at forklare, hvordan vi kan hjælpe vores kunder med at opnå sådanne resultater, skal vi tilbage til 2014, hvor det hele startede. Winningtemp blev skabt ud fra en simpel idé - at kombinere alt det, forskning har vist bidrager til at skabe en tilfreds virksomhed, med et værktøj, der hjælper virksomhedsledere med at anvende denne viden i deres virksomheder. På denne måde kunne vi gøre en reel forskel. Og det er det, vi har gjort siden da.
Vi begyndte vores forskning med 600 validerede videnskabelige undersøgelser af identificerbare faktorer relateret til medarbejdernes engagement, effektivitet og produktivitet, der tilsammen bidrager til at skabe en succesfuld virksomhed. Ud fra den vidensbase udviklede vi så en platform baseret på kunstig intelligens og maskinlæring, der automatisk måler og giver kvalitativ indsigt i, hvordan medarbejderne i en virksomhed sammenligner sig selv med disse datapunkter.
Vi lader systemet bestemme hvilke spørgsmål der skal sendes til en medarbejder, ikke kun baseret på tidligere svar, men også på mønstre og erfaringer fra svar fra over 100.000 andre brugere af Winningtemp. Svarene analyseres derefter for at generere indsigt og forslag til forbedringer, for at hjælpe virksomhedsledere til at blive bedre til at lede deres medarbejdere.
Lad os gå tilbage til de 30% virksomheden kan spare, som vi brugte som eksempel for at illustrere, hvordan platformen fungerer. Platformen identificerer triggere, når en medarbejder (anonymt) viser adfærdsmønstre i deres svar, der ligner mønstre for dem, der har forladt deres stilling inden for de sidste 3-5 måneder. Det intuitive værktøj bruger en kombination af videnskabelige data og læring fra hele Winningtemp-brugerbasen til at finde disse triggere. Systemet vil så bruge denne indsigt til at komme med specifikke forslag til lederen om, hvordan han/hun kan rette op på denne situation, før personen faktisk beslutter sig for at sige op.
Dette er blot et eksempel på ét område, hvor Winningtemp kan hjælpe ledere med at styre deres organisation mere proaktivt. Platformen er fuldt operationel og er lige så effektiv til at forbedre den almene medarbejders trivsel, forebygge sygefravær og negativ stress, øge produktivitet og engagement osv. Logikken forbliver den samme - at hjælpe med at nå frem til den rigtige analyse og de rigtige beslutninger ved hjælp af de rigtige spørgsmål. For at gøre tingene endnu bedre, jo mere data der puttes ind i systemet, jo bedre bliver det, da den indbyggede intelligens og kontinuerlige dybe læring er med til at øge nøjagtigheden og analysen i takt med at databasen vokser.
Mange ledere ved ikke rigtig, hvordan de bedste onboarder nye medarbejdere i deres egen afdeling eller virksomhed. Men der er et simpelt værktøj, der kan hjælpe dig – og som kan sikre, at du undgår at lave dyre og unødvendige fejl.
Vil du gerne vide, hvad Winningtemp kan hjælpe dig med? Læs mere om os her og kontakt os gerne!
Lad os kigge på to helt konkrete problemstillinger, som mange vil kunne genkende eller som man måske allerede har oplevet.
Du har allerede ansat en medarbejder, som du rigtig gerne vil have i virksomheden, men kort efter at du har startet onboarding-processen, kommer personen hen til dig, for at fortælle dig, at han/hun har fået et andet job og derfor gerne vil sige op.
For mange ledere vil et sådant budskab komme som et lyn fra klar himmel. Dine forsøg på at overtale personen hjælper ikke meget, for du er allerede bagud. Medarbejderen har truffet beslutningen, og er allerede begyndt at fokusere på sit nye job. Onboarding-processen er derfor afsluttet.
Din umiddelbare reaktion og opgave er at starte en helt ny rekrutteringsproces. Det burde i bund og grund være helt unødvendigt, for det har allerede kostet tid, penge og ressourcer for virksomheden at ansætte og integrerer vedkommende.
Denne situation viser, at de brugte rutiner med hensyn til opfølgning af den pågældende både før onboarding, under processen og efter ansættelse ikke var gode nok. Det meste blev gjort helt tilfældigt.
Med vores digitale værktøj vil dette ikke længere være et scenarie, du som leder skal bekymre dig om. Så havde man for længst identificeret svaghederne ved onboarding-processen af nye medarbejdere, og ville vide, at processen ikke fungerer som den skal.
Du, og resten af ledelsen i virksomheden, kunne på baggrund af denne viden foretage de nødvendige ændringer og forbedre rutinerne.
Som en del af denne forbedringsproces ville du have indført et sponsorsystem i onboarding-processen for alle nye medarbejdere. Du havde været sikker på, at andre end dig var med til at sørge for, at den nye medarbejder blev en del af teamet – præcis som det burde være.
Alt ser alt ud til at være i orden i den afdeling, du er leder for. Medarbejderne gør, hvad de skal, og du er tilfreds.
Men så dukker der en repræsentant op fra personaleafdelingen, og fortæller, at en af dine nøglemedarbejdere er blevet sygemeldt i mindst tre måneder på grund af udmattelse, og du er slet ikke forberedt på denne nyhed og har ikke bemærket noget.
Situationen kunne have været helt anderledes, og man ville aldrig skulle døje med denne slags udfordringer, hvis de digitale systemer havde været på plads.
Med støtte fra os hos Winningtemp modtager du løbende feedback fra dine medarbejdere og du ville allerede for tre uger siden have opdaget, at en af dine medarbejdere ikke havde det godt på grund af stress og dårlige forhold. Det ville have givet dig mulighed for – på en generel måde - at snakke om stress og arbejdsbelastning med alle medarbejderne på et fællesmøde.
På denne måde kan medarbejderen åbne op om sine problemer: For meget stress på arbejdet, kombineret med problemer på hjemmefronten, har simpelthen været for meget for medarbejderen.
I samarbejde med virksomhedens personaleafdeling kan man finde nogle løsninger, og lette hverdagen for medarbejderen med færre arbejdsopgaver og måske færre arbejdstimer i en kortere periode. På denne måde kan du følge med i ændringerne, evaluere hvordan det går og justerer fremgangsmåden, hvis det er nødvendigt.
Forhåbentlig sker alt dette på det rigtige tidspunkt, netop fordi du som leder fandt ud af situationen, inden det gik galt.
Per Carlsson i NetonNet forklarer:
«Med Winningtemp kan vi opdage disse signaler tidligt, så vi kan fokusere på de rigtige løsninger på det rette tidspunkt.»
Ved at bruge denne tilgang i kombination med baggrundsdata fra din egen virksomhed, vil flere kunne forblive på arbejdspladsen, komme på arbejde og undgå sygdom – også selvom hverdagen nogle gange kan være ekstra udfordrende.
Vær ikke i tvivl: Det er altid dine medarbejdere, der bedst ved, hvordan det går, både hvad angår dem selv, og deres nærmeste kollegaer. Denne viden er svær at opnå, fordi du som leder, sandsynligvis ikke kan være til stede hver eneste dag, året rundt. Dette kan afhjælpes f.eks. via MUS-samtale. Alligevel er det tydeligt, at onboarding-processen bør forbedres – netop for at spare tid og penge.
Det er her, det går galt for mange, selv med de bedste ambitioner og intentioner.
Tiden, mulighederne og systemerne er simpelthen ikke nok.
Men sådan behøver det ikke være. Ledere kan få enkel og uvurderlig hjælp til at vide, hvordan medarbejderne har det, ved hjælp af de digitale værktøjer. Samtidig kan denne viden sikre, at du kommer foran med hensyn til eventuelle uforudsete udfordringer.
Det er netop disse udfordringer, hverken du, medarbejderne eller virksomheden ønsker at have for mange af. Tag kontakt til os i Winningtemp for at høre hvordan vi kan hjælpe dig!